Majken Krogh

Din jordermoder


Jeg hedder Majken og er en erfaren og motiveret jordemoder.

Gennem snart 15 år har jeg støttet familier gennem graviditet, fødsel og barsel og min erfaring spænder bredt.


Jeg brænder for, at understøtte både de glade og svære oplevelser med at vente barn og klæde jer på til at håndtere både graviditet, fødsel og tiden med en lille ny.


Jeg tilbyder både enkelt konsultationer med fokus på netop din situation og dine ønsker og ligeledes forberedelse på små hold med mulighed for fællesskab.


Det kan være at afhjælpe smerter i graviditeten, modne kroppen til fødsel eller samtaler om de temaer der fylder hos jer.

Jeg yder også ammehjælp og tilbyder akupunktur, rebozomassage, velværebehandlinger og fødselsforberedelse.


Ovenpå min jordemoderfaglighed har jeg en antropologisk kandidat.

Det betyder, at jeg har interesse for samfund og kultur og ikke mindst den tid I bliver forældre i. Jeg er optaget af at forstå mennesker og den verden, de navigerer i og møde jer lige der, hvor I er.


Jeg har fortsat tilknytning til Fødegangen i Horsens, hvor jeg de seneste år har arbejdet med alle slags fødsler, jordemoderkonsultation (med specialfunktion), fødselsforberedelse og udvikling.


Så jeg kender den verden indgående og mit mål er at skabe sammenhæng mellem jeres forløb hos mig og hospitalsverdenen.


Jeg har stor kærlighed til mit fag og alt hvad det indebærer og det giver mening for mig, at supplere dette med bedre tid og nærvær for den enkelte gravide.


Privat er jeg bosat i Ry og har to dejlige børn på 7 og 5 år.


Jeg holder til i Klinik Krop og underlivpå Søndergade 19 i Silkeborg. Jeg tager også gerne på hjemmebesøg. Kontakt mig direkte herom.


Her er der individuelle løsninger for tryghed, velbefindende og balance.

Arbejdserfaring / uddannelse og kurser:

2025: Indehaver af Din jordemoder v. Majken Krogh

2022-nu: Jordemoder ved Horsens fødeafdeling

2022: Kandidat i Pædagogisk antropologi fra Aarhus Universitet

2012-2019: Jordemoder på fødeafdeling flere steder i landet, primært Herlev hospital

2016: Obstetrisk akupunkturkursus

2014: Rebozo-kursus ved Martha Orbiz, Moderhuset Maia, København

2012: Bachelorgrad i Jordemoderkundskab fra UCN